I en spejdergruppe er der altid små og store ting, vi drømmer om eller har brug for. Nogle gange handler det om praktiske opgaver, der skal fixes eller forbedres i og omkring spejderhuset – andre gange om udstyr eller materialer, som kan gøre spejderarbejdet endnu bedre.
På denne side har vi samlet vores ønskeliste. Det er en liste over projekter og ting, hvor vi håber, at lokale, forældre, familier eller andre med lyst til at hjælpe har mulighed for at byde ind. Alle bidrag – store som små – gør en forskel og er med til at skabe endnu bedre rammer for vores spejdere.
Har du mulighed for at hjælpe, eller har du spørgsmål til et af ønskerne, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi er meget taknemmelige for al støtte.