Går du med tankerne om, at spejder måske lige er noget for dig, eller en du kender? Vi hjælper hellere end gerne med at introducere jer til vores spejderarbejde.
Helt konkret tilbyder vi en prøve-gang eller en prøve-pakke, så I kan se hvordan det er at være spejder, før I endeligt tilmelder jer. Men hvordan fungerer det, spørger du så nok. Det er ret simpelt, faktisk! Du kan enten kontakte en af gruppens ledere, eller bare møde op i spejderhytten, når vi har vores ugentlige møder. Vi følger skolernes ferie, så tøv ikke med at kigge forbi resten af året.
Du kan læse mere om de forskellige enheder her, hvor du også kan finde kontakt oplysninger på de forskellige ledere i enhederne. Du er også velkommen til at kontakte os på kontakt@kfum4270.dk.
Du finder alt om kontingent, priser og indbetalinger på siden her.
Så kan der være hjælp at hente, for børn og unge i Kalundborg kommune kan man søge om at få betalt hele eller dele af kontingent, samt hjælp til køb af udstyr mm. Hvis det er noget som der kunne være relevant for dig, så tag fat i lederen i enheden i møder, eller skriv til kassereren på kasserer@kfum4270.dk.
Laver I ikke bare snobrød? Jo, det gør vi også. Men spejder er SÅ meget mere end bål og snobrød!
Vi laver masser af sjove og udfordrende aktiviteter – ofte udendørs. Det kan være bål, leg, samarbejdsøvelser og læren om naturen. Alt dette gør vi til vores spejdermøder, når vi for eksempel tager forskellige aktivitetsmærker. Udover de ugentlig møder, tager vi også på ture og lejre. Alt sammen tilpasset alder og erfaring.
Så kort fortalt. Igennem leg og læring udvikler vi et stort kompetence-sæt hos børn og unge, som gavner dem i fremtiden.
Vi holder spejdermøder i vores spejderhytte i Høng. Tidspunkter og mødedage afhænger af alder/enhed. Du kan finde de forskellige alderstrin og mødedage her: Enhederne
Ja, meget gerne! Man er velkommen til at komme og prøve spejder et par gange, så man kan mærke, om det er noget for en.
Nej. I starten kan man bare komme i praktisk tøj. Uniformen bliver relevant, når man har besluttet sig for at fortsætte som spejder og begynder at tage mærker.
Tøj efter vejret og godt humør. Vi giver besked, hvis der er brug for noget særligt.
Vores ledere er frivillige voksne, som brænder for spejderarbejdet og fællesskabet. Du kan se os alle lige her.
Fælles for os alle, er en stor passion for spejderarbejdet og for at give vores læren og erfaring videre til børnene igennem sjov og leg.
Alle spejderledere har en gyldig børneattest.
Det er helt normalt. Vi er gode til at tage imod nye spejdere og sørge for, at de hurtigt bliver en del af fællesskabet.
Ja – spejder er for alle.
Kristendommen er en del af vores værdigrundlag, men på en åben og inkluderende måde – med fokus på fællesskab, ansvar og næstekærlighed.
Man behøver ikke at være kristen, for at være KFUM-Spejder. Alle er velkomne, uanset tro eller baggrund.
Hvis du har nogle spørgsmål til vores enheder eller om gruppen er du mere end velkommen til at skrive til os på mail Kontakt@kfum4270.dk eller kontakt en af vores ledere, som du kan finde her.